Nyhedsbrev August 2024

Foto: C. B.

Kære Medlem

Vi håber, du har haft en skøntastisk sommer!

PFFL er tilbage efter sommerferien, og giver dig alle relevante nyheder fra foreningen lige her. Husk at notere dig den nye adgangskode til Medlemsportalen på www.pffl.dk, som står længere nede i nyhedsbrevet.


Nyt Logo

PFFL har fået nyt logo!

Tak til ArtG for det flotte resultat, skabt i tæt samarbejde med PFFL’s bestyrelse.

Vi er allerede i gang med at bestille merchandise med logoet, så det kan blive spredt vidt og bredt.

Næste skridt er at få trykt nye foldere – processen er i gang, og vi har flere samarbejdspartnere (fx hospitaler) som efterspørger det.

Aktivitetspuljen 2024

PFFL er yderst taknemmelige for støtten, og vi glæder os til at føre projekterne ud i livet!

Ny cafégrupper åbner i Vejen og Ringsted

Det er lykkedes at få en ny cafégruppe op at stå i det jyske. Hurra!

… og i Ringsted på Sjælland. Hurra!

Hold øje med grupperne på Facebook eller på www.pffl.dk

Cafégrupper bliver annonceret på en ny måde

Fremover bliver cafémøderne ikke slået op som fb-begivenheder på PFFL’s Facebook-side. Der vil derimod komme et månedligt opslag om alle møderne.

Nye mailadresser

PFFL har fået nye mailadresser, som alle slutter på “@pffl.dk”
Den nye mailadresse til foreningen er kontakt@pffl.dk
Alle cafémøderne har ligeledes fået mailadresser som ender på @pffl.dk

Vinterpris og maj måned gratis

Kontingent for medlemskab er stadig 175 kr. pr. år.
Dog har vi indført vinterpris ved tilmelding i perioden december – april: 100,- kr.
Og maj måned er gratis ved tilmelding i maj.

Artikler

Formand Morten fik i foråret lov til at være fluen på væggen ved undervisning af unge læger om FL og kommunikation. Det kom der denne spændende reportage ud af, som er gratis tilgængelig på hjemmesiden, både som tekst og lyd.

Vi fik endelig lov til at udgive denne artikel fra vores netværksmøde med Sundhedsstyrelsen. Et halvt år gammelt møde – men det var værd at vente på!

Nyt login til Medlemsportalen

Den nye sæson 2024-25 er i gang, og traditionen tro skal vi forny kodeordet til PFFL’s Medlemsportal. Koden gives selvfølgelig kun til betalende medlemmer. Her er den.

Ny kode til Medlemsportalen på www.pffl.dk

24PFFL25

Hjemmesiden

Hjemmesiden www.pffl.dk er ved at blive ajourført, og vi håber I vil anerkende de mange forbedringer.
Vi kæmper stadig med at præsentere vores behandlerlister på den mest overskuelige måde.
Læg mærke til vores nye beskrivelser af PFFL’s Værdier og Mål:

Netværksgruppen kun for medlemmer

Fra august måned er Facebook-gruppen PFFL’s Netværk nu kun for medlemmer og samarbejdspartnere.

Det betyder, at alle som ikke er medlemmer af PFFL skal forlade gruppen. Sorteringen af medlemmer vil finde sted i denne måned.

Læg mærke til de mange gode opslag der kommer i gruppen efterhånden – fx fra superbrugeren Annika Falk 💪

Webinar med Louise H. I. Christiansen

PFFL afviklede dette vellykkede webinar lige før sommerferien med vores tidligere næstformand Louise som oplægsholder. Se teaseren herunder eller find optagelsen af hele webinaret under VideoMedlemsportalen.

PFFL på besøg hos CFL i Køge

Formand Morten besøgte i maj Center for Funktionel Lidelse i Køge og deltog på afdelingens ugentlige personaledag. Her fik han lejlighed til at holde foredrag om PFFL for hele afdelingens personalegruppe. 

Læs om mødet og om vores samarbejde med CFL i Bloggen, som du finder i Medlemsportalenwww.pffl.dk

PFFL mødes med DASEFU (Dansk Selskab for Funktionel Lidelse)

Formålet med møderne med DASEFU er, at PFFLs bestyrelse kan sparre med disse læger og forskere om FL, så vi sikrer os den bedst mulige forståelse af diagnosen, og så vi kan afstemme vores strategier med fagfolkene.

Læs, hvad PFFL fik ud af mødet på vores Blog, som du finder i Medlemsportalenwww.pffl.dk

PFFL er medunderskrivere på en officiel henvendelse fra DASEFU

PFFL valgte i juni at være medunderskrivere på en officiel henvendelse fra DASEFU (Dansk Selskab for FL) til flere Sundhedsordførerne fra folketinget.

Formålet med skrivelsen er at skabe øget opmærksomhed omkring feltet, herunder behovet for øget støtte til forskningen.
Læs om indholdet i skrivelsen på vores blog, som du finder i medlemsportalen på www.pffl.dk

Telefonrådgivning

Telefonrådgivningen er åben igen i næste uge, fra d. 13. august

🗓️ Hver tirsdag fra kl. 9:30 til 10:30
📞 30 42 61 60

v. Lone M. Jensen (Lone er tidligere formand for PFFL)

🗓️ Hver torsdag fra kl. 19:00 til 20:00
📞 30 43 61 70

v. Sandra Justesen (Sandra er mangeårig aktiv i bestyrelsen og tovholder i en cafégruppe)

Vi har brug for dig

Vi mangler frivillige hænder i PFFL – Kreative hænder – Kloge hoveder – Nye venner og glade medarbejdere ud i dette skønne foreningsprojekt. Tøv ikke med at henvende dig til kontakt@pffl.dk

Vi håber du vil nyde godt af alle vores tiltag i denne sæson!

Kærlig Hilsen

Bestyrelsen