Patientforeningen for Funktionelle Lidelser er en patientforening for alle mennesker, som er i berøring med funktionel lidelse
For dig, som har fået diagnosen, dig som har mistanke om, at du har sygdommen, eller for dig som er pårørende.
PFFL ønsker også at være en forening for alle, som oplever uforklarede fysiske symptomer, og som har brug for hjælp til at komme rigtigt videre i systemet.
PFFL præsenterer:
Ny stor infoside om funktionelle lidelser
PFFL er stolte over at præsentere vores nye infoside om funktionelle lidelser!
Vi har længe været begravet i den danske faglitteratur om emnet, og samlet den mest relevante og opdaterede viden. Siden gennemlæses og tilrettes af danske læger og forskere, som er eksperter i emnet, så vi sikrer os, at fakta er korrekt. PFFL bestemmer dog helt selv, hvad siden indeholder og hvordan vi disponerer stoffet.
Tak til læger og forskere fra DASEFU for at rydde de værste misforståelser af vejen og gøre os klogere.
Tak til vores husgrafiker ArtG for at farvelægge siden.
Mestringskursus tilbydes på forsøgsbasis
Et nyt kommunalt mestringstilbud for patienter med let til moderat funktionel lidelse er klar til at blive afprøvet i 10 danske pilotkommuner i 2025.
Komiteen for Sundhedsoplysning står bag tilbuddet, og PFFL hjælper med at hverve patienter til det.
Desværre skal man være bosiddende i én af de 10 kommuner, hvis man skal deltage i tilbuddet i 2025, og derfor vil mange af PFFL’s medlemmer ikke kunne tilmelde sig i denne omgang. Fra 2026 er det håbet, at tilbuddet vil brede sig til hele landet. Pilotkommunerne er: Faxe, Frederiksberg, Furesø, Halsnæs, Hillerød, København, Køge, Næstved og Odsherred
Læs mere på Medlemsportal → Blog
PFFL tager til genmæle mod misinformation om de regionale behandlingscentre
PFFL går i brechen for diagnosen funktionel lidelse (FL) og de danske behandlingscentre i en skriftlig henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg.
Anledningen er tarvelig: En gruppe patientforeninger har haft foretræde for Sundhedsudvalget, hvor de bl.a. foreslår, at behandlingscentrene bør lukkes.
Læs om konflikten på Medlemsportalen → Blog
Eller læs PFFL’s modsvar til Sundhedsudvalget, skrevet i samarbejde med bestyrelsesmedlemmer fra CCF- foreningen for tarmsygdomme her: Patientforeningen for Funktionelle Lidelser med flere er nødt til at tage til genmæle
Mestring af Funktionel Lidelse: Nyt tilbud til patienter med FL afprøves i 2025
PFFL var til informationsmøde om det nye spændende tiltag med mestringskurser for patienter med funktionelle tilstande. I 2025 skal mestringstilbuddet, som er målrettet borgere med let til moderat Funktionel Lidelse, afprøves i 7 pilotkommuner på Sjælland.
Læs videre i PFFL’s Blog på Medlemsportalen
PFFL søsætter en online cafégruppe
Denne landsdækkende onlinegruppe har været på ønskelisten hos PFFL i et halvt år. Endelig kan vi tilbyde alle vores medlemmer en cafégruppe – også dem som ikke kan møde op til de fysiske møder.
Tak til vores tidligere formand Lone M. Jensen, som bliver tovholder for gruppen.
To nye Cafégrupper åbner i Aarhus og Ringsted
Tillykke til de nye grupper! Og tak til de tre tovholdere, som alle er kendte ansigter hos PFFL 😍
Besøg grupperne her:
PFFL deltager i stor vidensindsamling om ME / kronisk træthed
Sundhedsstyrelsen er i gang med at få udarbejdet en omfattende rapport om kvaliteten af den danske behandling af ME / kronisk træthed samt Funktionel Lidelse i Danmark.
PFFL blev inviteret til at give sit besyv med, og vi fik dermed slået et slag for nogle af de hårdest ramte blandt vores medlemmer.
Læs videre under Blog på Medlemsportalen
Ny Cafégruppe åbner i Vejen
Tillykke til gruppen, som har deres første møde i PFFL’s regi i september 2024
Unge læger undervises i Funktionel Lidelse og kommunikation. PFFL var fluen på væggen
Syddansk Universitet bruger skuespillere til at træne unge læger i den svære samtale om funktionel lidelse. PFFL’s formand Morten deltog på en kursusdag i Odense.
PFFL til Netværksmøde med landets behandlingscentre og Sundhedsstyrelsen
PFFL blev varmt modtaget på netværksmødet og inddraget i vigtige diskussioner. Emnerne var børn og unge, mediestrategier, øget samarbejde m.m.
PFFL har fået nyt Logo
Tak til ArtG for det smukke resultat 🤍
Vi ønskede et enkelt og universelt logo, som både udtrykker medmenneskelighed og hjertevarme, og samtidig seriøsitet og stringens. Og det fik vi. Vi er samtidig glade for, at der med den favnende hånd går en klar rød tråd til vores gamle logo. Godt gået, ArtG!
PFFL til paneldebat hos Dansk Selskab for Funktionel Lidelse
PFFL deltog i april måned på årsmødet for Dansk Selskab for Funktionel Lidelse, som repræsentant for patienterne. Paneldebatten handlede om bedre sagsbehandling til borgerne, samt hospitalernes fokus på det hele menneske.
Sofies efterskoleliv blev vendt på hovedet, da hun besvimede på pigegangen
Børn og unge kan rammes af funktionel lidelse ligeså vel som voksne. Men som Sofies historie vidner om, er systemet ikke gearet til at hjælpe målgruppen
PFFL’s Netværksgruppe
PFFL har åbnet en ny Facebookgruppe, hvor foreningens medlemmer nemt kan komme i kontakt med hinanden. Gruppen er på forsøgsbasis åben for alle, også ikke-medlemmer.
Bliv medlem af gruppen her: PFFL’s Netværk
PFFL har pr. 14 december fået ny bestyrelse
Tillykke til os alle!
Det nye team er:
Morten B. Madsen Formand
Rikke Bojer Næstformand
Anja Hiltunen Kasserer
Annika Falk Kommunikationsansvarlig
Charlotte M. Larsen IT-ansvarlig
Sune Hansen Suppleant
Rina R. Nissen Suppleant
Læs mere om os alle på Facebooksiden Patientforeningen for Funktionelle Lidelser